Episode 45

full
Published on:

16th Aug 2021

045 Har vi ytringsfrihed i Danmark? - Steffen Larsen

Hvad må du sige, og hvad må du ikke sige? Det er et spørgsmål, der længe har interesseret borgerne i demokratier, og retten til at ytre sig frit er bl.a. beskrevet i den amerikanske forfatning og vores egen grundlovs § 77, hvor der står, at ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”

Men nogle ting ER forbudte at sige, og som altid er der gråzoner. Så hvor går grænsen, og har Folketinget fundet den rette balance? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg har besøg af Steffen Larsen, faglærer, hovedbestyrelsesmedlem i Liberal Alliance og selverklæret ytringsfrihedsekstremist.

Optagelsen er lavet 5. juli 2021.

Show artwork for Regelstaten

About the Podcast

Regelstaten
Hvad betyder de mange regler for det danske samfund og din hverdag?
Mængden af love og regler i Danmark vokser med næsten uhyggelig hastighed, så der i dag er tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil der være 20 gange så mange regler, når du dør, som da du blev født.

Men hvad betyder det for det danske samfund og den enkelte danskers liv, når staten gennem påbud og forbud blander sig i næsten alt? I Regelstaten forsøger jeg - gennem samtaler med eksperter, meningsdannere med mere – at gøre os alle klogere på, hvordan de mange regler påvirker vores samfund, og hvad de betyder for din og min hverdag.

Vært: Jonas Herby, cand.polit og specialkonsulent i tænketanken CEPOS. Jonas er bl.a. fast skribent på Børsen og Altinget.dk. Du kan følge Jonas på Twitter og Facebook.

Redigering: Casper Klein