Episode 3

full
Published on:

6th Apr 2020

003 Hastelovgivning, nødret og undtagelsestilstande - Professor Christian Bjørnskov

Under corona-udbruddet har Folketinget hastebehandlet en række nye love. Senest vedtog folketinget en ny epidemilov, som bl.a. indskrænker forsamlingsfriheden yderligere, så det fx nu ikke kun er arrangementer og begivenheder med mere end 10 deltagere, der er forbudt - nu er det blot det at være 10 personer på samme sted, der er forbudt. Loven blev vedtaget blot fem dage efter at Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke havde fremsat loven. 

I dette afsnit af Regelstaten taler jeg derfor om nødret og hastelovgivning med Professor Christian Bjørnskov. Vi taler bl.a. om, hvorfor forfatningen i mange lande giver regeringerne mulighed for at indføre undtagelsestilstande. Hvad fordelene og ulemperne ved hastelovgivning er? Og om vi har noget at være nervøse for i Danmark. 

Lyt med og bliv klogere på, hvorfor tiden måske har overhalet behovet for at kunne indføre undtagelsestilstand, og hør Bjørnskovs vurdering af, hvordan vi vil tænke tilbage på denne tid om 5-10 år. 

Optagelsen er lavet 2. april 2020. 

Hvis du vil vide mere om hastelovgivning og nødret, er denne artikel ifølge Professor Christian Bjørnskov et godt sted at starte: https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0022002719865994 

Data for COVID-19 i Schweiz kan findes her: https://www.corona-data.ch/ 

Show artwork for Regelstaten

About the Podcast

Regelstaten
Hvad betyder de mange regler for det danske samfund og din hverdag?
Mængden af love og regler i Danmark vokser med næsten uhyggelig hastighed, så der i dag er tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil der være 20 gange så mange regler, når du dør, som da du blev født.

Men hvad betyder det for det danske samfund og den enkelte danskers liv, når staten gennem påbud og forbud blander sig i næsten alt? I Regelstaten forsøger jeg - gennem samtaler med eksperter, meningsdannere med mere – at gøre os alle klogere på, hvordan de mange regler påvirker vores samfund, og hvad de betyder for din og min hverdag.

Vært: Jonas Herby, cand.polit og specialkonsulent i tænketanken CEPOS. Jonas er bl.a. fast skribent på Børsen og Altinget.dk. Du kan følge Jonas på Twitter og Facebook.

Redigering: Casper Klein