Episode 30

full
Published on:

25th Jan 2021

030 Hvad kan vi lære af HOPE - Michael Bang Petersen

Hvis forskerne ser på tværs af lande, er det svært at finde effekter af nedlukninger. Men hvorfor? En mulig forklaring er, at befolkningen og politikerne reagerer på de samme ting – fx stigende smittetal – så restriktioner og individuel påpasselighed går hånd i hånd. Hvis det er tilfældet, vil det ikke (kun) være restriktionerne, der driver smitten ned, men også vores individuelle adfærd. Vejen bliver ikke våd, fordi vi slår paraplyen op, så at sige. Vejen bliver våde OG vi slår paraplyen op, fordi det regner.

For at blive lidt klogere på bl.a. denne tese – men også på det meget omtalte HOPE-projekt – Er Professor Michael Bang Petersen denne gang gæst i Regelstaten.

Lyt med og bliv klogere på, hvad HOPE-projektet kan lære os.

Links

Læs mere om HOPE her: https://hope-project.dk/

Følg Michael Bang Petersen på Twitter her: https://twitter.com/M_B_Petersen

Se webinaret om nedlukninger, hvor både Michael og Jonas deltog, her: https://youtu.be/lsxmsKpbuxw

Optagelsen er lavet 13. januar 2020.

Show artwork for Regelstaten

About the Podcast

Regelstaten
Hvad betyder de mange regler for det danske samfund og din hverdag?
Mængden af love og regler i Danmark vokser med næsten uhyggelig hastighed, så der i dag er tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil der være 20 gange så mange regler, når du dør, som da du blev født.

Men hvad betyder det for det danske samfund og den enkelte danskers liv, når staten gennem påbud og forbud blander sig i næsten alt? I Regelstaten forsøger jeg - gennem samtaler med eksperter, meningsdannere med mere – at gøre os alle klogere på, hvordan de mange regler påvirker vores samfund, og hvad de betyder for din og min hverdag.

Vært: Jonas Herby, cand.polit og specialkonsulent i tænketanken CEPOS. Jonas er bl.a. fast skribent på Børsen og Altinget.dk. Du kan følge Jonas på Twitter og Facebook.

Redigering: Casper Klein